top of page

Mød Sammenslutningen af Danske Småøer

Mød formand Kirsten Sydendal og bestyrelsesmedlem Rie Aagaard og hør om hvad Sammenslutningen af Danske Småøer laver

Tid og sted

01. nov. 2024, 14.00 – 16.00

Omø Forsamlingshus, Husmandsstræde 16, 4245 Skælskør, Danmark

Yderligere information

Mød Ø-sammenslutningen

   Sammenslutningen af Danske Småøer er 27 danske småøers – heriblandt Omøs - interesseorganisation og har siden 1974 sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Ø-sammenslutningen arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud, god bredbånds- og mobildækning, bosætning, turisme, erhverv og laver erfaringsudveksling mellem øboere.

Ø-sammenslutningens medlemmer er beboerforeningerne på de enkelte øer, og således er Omø Beboer- & Grundejerforening Omøs medlem i Ø-sammenslutningen. Pt. er Morten Ellegaard vores ø-repræsentant, og Jørn Højer Pedersen er valgt som suppleant i Ø-sammenslutningens bestyrelse.

Når man er medlem af Omø Beboer- & Grundejerforening, er man derfor også medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer, og vi betaler 50 kr. pr. medlem i beboerforeningen videre til Ø-sammenslutningen som kontingent.

Del dette event

bottom of page